- Artiklen er skrevet af Victoria Høgh, FEI

Aia Helene Flint er 16 år og dyrker triatlon. Det har hun gjort i flere år, siden hun faldt for triatlonsporten, som er tre discipliner - løb, cykling og svømning.  Aia går i 9. klasse på Bogense Skole. Hun er netop vendt tilbage til skolen, som hun forlod for godt to år siden i august 2021, hvor hun flyttede til Fredericia for at trives bedre i en hverdag som triatlet i Fredericia Triatlon Team.

Aia flyttede dengang ind i en lejlighed i Fredericias midtby. Hun blev samtidig optaget i talentklasse på Ullerup Bæk Skolen på 8. årgang og i Fredericia Eliteidræt som idrætstalent.

Adresseskiftet til Fredericia var et forsøg på at trives bedre i en hverdag med sport og skole, end det lod sig gøre med bopæl i Bogense. Aias far Nikolaj fortæller:
”Det var næsten umuligt for os som familie at få en hverdag med tre børn til hænge sammen, når Aia tre af ugens fem hverdage skulle køres fra Bogense efter skolegang til træning i Fredericia Triatlon Team og bringes hjem igen efter træning.”

Heller ikke Aia følte at hverdagen hang godt sammen. Dels brugte hun meget tid på transport til og fra træning i Fredericia, dels kunne det sociale liv med skolekammeraterne i Bogense være krævende, for Aia deltog på grund af sin træning og konkurrencer ikke så meget som sine klassekammerater i det almindelige samvær og fællesskab i klassen.

Aia fortæller: ”Jeg følte et behov for at kunne bruge tiden mellem skole og træning på en bedre måde end tilfældet var ved at skulle køre frem og tilbage mellem Bogense og Fredericia mellem kl. 15.00 og 18.00 og for efter træning at skulle skynde mig hjem til kl. 21.00 for at starte tidligt næste dag med at køre til Fredericia igen”.

”Jeg ved godt, de siger, vi er ”småtossede”
Ideen opstod i familien, at Aia måske kunne have en lejlighed i Fredericia at opholde sig i. Så ville hun få mulighed for, at få mere hviletid efter skole og også mere tid til at kunne være sammen med sine kammerater både før og efter træning.

Aias far Nikolaj fortæller: ”Vi gjorde det på den måde, at Aia altid kom hjem til weekenden og blev kørt til Fredericia igen søndag aften eller mandag morgen til ugens begyndelse. Der kom derved meget bedre sammenhæng i skole og træning for Aia og der blev sådan set også bedre tid til søvn og restitution og bedre muligheder for samvær med andre i samme situation”.  
Vi mødte selvfølgelig holdningen, at vi var småtossede, når vi lod vores datter flytte hjemmefra som 15-årig til en anden by og skulle håndtere skolegang og et privat liv selv i hverdagen. Men jeg har altid set Aia som en meget moden og modig pige og vidste, at hun altid vil spørge om hjælp, hvis der var brug for det”.

Fredericia Triatlon Team har fulgt med i Aias hverdag
Så da Aia var flyttet ind i sin egen lejlighed i midtbyen i Fredericia, var hendes forældre naturligvis ikke lige rundt om hjørnet mere.  I stedet for har hendes triatlon klub på mange måder fungeret som et lille hjem for hende. Aias far siger: ”Det har været fantastisk at se, hvilken rolle klubben har påtaget sig. Aias træner Thomas Bech fra triatlonklubben har nærmest fungeret som en reservefar for Aia”.

Internt i klubben har der været aftaler om at følge med i Aias hverdag. Thomas fortæller: ”Det har været vigtigt for mig at tjekke op på Aia og sørge for, at hun har det godt. Aia har flere gange været inviteret hjem på aftensmad og vi har fulgt godt med i forhold til om hendes private liv i lejligheden fungerede. Samtidig er Aia ofte blevet kigget dybt i øjnene til diverse træninger og spurgt til, om hun trives og har det godt”.

Udfordringer med at opnå et socialt liv
Alligevel blev det med tiden nogle gange en udfordring for Aia at skulle balancere det sociale liv med kammeraterne. Aias triatlet træner Thomas Bech siger: ”Som triatlet har man meget træning, men en stor del af denne træning er også individuel. Derfor har det for Aia været en udfordring at kunne prioritere nok samvær med kammeraterne, da hun i forvejen havde mange træninger i klubben, som ligger vanskeligt i forhold til at ses med de andre”.

Der var ingen at komme hjem til – for meget alene tid
Efter to år i Fredericia følte Aia og hendes familie, at det ikke hang godt nok sammen.

Hverdagen var blevet mere sammenhængende men ikke god nok, blandt andet fordi Aia endte med at være for meget selv i lejligheden. Med tiden følte hun sig således mere og mere alene. Og som hun selv udtrykker det: ”Nok især fordi der ikke var nogle mennesker at komme hjem til”.

Så selvom målet har været at lave en hverdag, der skulle give mening med mere fritid, mindre transporttid og med mere overskud, så har det ikke været muligt, fordi det sociale liv ikke har kunnet balanceres.

Aia er tilbage i Bogense
Aia er derfor flyttet hjem til Bogense efter nytår. Der er nu igen nogle at snakke med, når dagen er gået på held og der skal ”hænges lidt ud før sengetid”.

Det har imidlertid ikke løst problematikken med at få en mere sammenhængende hverdag fyldt med skole og sport.

Aia er igen endt med at have adskillige træninger for sig selv i fraværet en lokal klub Bogense med triatlon på programmet.

I dag ser Aias hverdag ud som beskrevet forneden i skemaet af hende selv.

Min hverdagsrytme:

Et sportskollegium have været ideelt for Aia?

Aia er meget dedikeret til triatlon og er vild med at træne, men hvordan kan man få skole, træning, venner og familieliv til at hænge godt sammen?  Det har været en udfordring for Aia og hun har forsøgt sig med forskellige modeller.

Ifølge klubtræner Thomas Bech, Aia selv og hendes far Nikolaj, vil et kollegium med plads til unge sportstalenter være en god løsning for Aia.  På den måde vil skole og sport kunne forenes i samme by, der vil være mere fri tid for den enkelte og unge talenter vil kunne bo sammen på tværs af idrætsgrene og opnå et socialt liv uden om træningen, hvor der kunne spises sammen og ”hænges ud sammen med” ved køkkenbordet.

Aias træner Thomas Beck siger:  ”Nu er Aia flyttet tilbage til Bogense, og er tilbage i en hverdag, som ikke er bedre end før i den forstand, at hverdagen opleves travl og tidspresset og svær at gennemføre, fordi der nu er mange flere træninger alene og fortsat lang transporttid til og fra træning”.