- Fra venstre: Josefine Lillelund Vejby, Matilde Vestergaard og Mai Nørskov
Dansk Ride Forbund udtager Josefine til internationale ridestævne
Josefine Lillelund Vejby er for første gang udtaget til at ride internationalt af Dansk Ride Forbund. 24. juli går det løs i et internationalt FEI stævne i dressur i Kronenberg i Holland. Josefine stiller op i pony dressur på hesten Hedemand’s Dr. George.
Træner for Josefine Louise Panum siger: ”Josefine går en spændende sommer i møde. Det er Dansk Ride Forbund, der kan udtage ryttere til international stævnedeltagelse og ved at pege på Josefine, er der også sendt et signal om, at hun er i ”kikkerten” i forhold til en kommende landsholdsdeltagelse.
Josefine stiller op for Brovad Ridecenter og trænes af Louise Panum. Josefine går i 8. talentklasse på Ullerup Bæk skolen og træner i Fredericia Eliteidræt to gange om ugen.
Matilde Vestergaard udtaget til det danske U 19 landshold i håndbold, der spiller om Europamesterskabet i Rumænien i juli
Fredericia Eliteidræts Matilde Vestergaard er udtaget til det danske U19 landshold i håndbold, der skal spille om Europamesterskabet fra d. 6-16 juli i Rumænien i Mioveni tæt ved Bukarest.
Det danske U19 landshold består af mange spillere fra det ungdomslandshold, der vandt VM sølv sidste år i Makedonien. Matilde Vestergaard har i den netop afsluttede sæson spillet for Horsens HK, men hun har skrevet kontrakt med Nykøbing Falster Håndbold i ligaen, hvor hun begynder efter EM.
Matilde kombinerer i hverdagen træning i Fredericia Eliteidræt med en ungdomsuddannelse på Fredericia Gymnasium.
Mai Nørskov har kvalificeret sig til EM i Portugal i juni måned
Fredericia Judo og Ju Jutsu har fået Mai Nørskov udtaget til EM, der finder sted i Portugal til sommer. Udtagelsen kom i forlængelse af Mais flotte resultat ved World Cuppen i Portugal for nylig, hvor det blev til bronze i klassen under 63 kg.
Mai kombinerer i hverdagen træning i Fredericia Eliteidræt med en ungdomsuddannelse på IBC